Vejen til det neurodiverse samfund

Hvordan kan vi forstå autisme, ADHD, OCD og andre diagnoser som særlige hjerne- og sansemønstre? Og hvordan indretter vi samfundet - fra skoler og arbejdspladser til lokale fællesskaber - efter ny viden og et andet menneskesyn? 

Foredraget bygger på nyeste forskning i neurodiversitet, interview med unge neurodivergente og erfaringer fra livet med en søn med autisme og ADHD. Det bygger også på ny viden om oprindelige folks syn på mentale særpræg. Jeg viser, hvordan vi kan lære af menneskets oprindelige måde at integrere det anderledes, hvor autisme og ADHD ikke ses som sygdomme, mangler eller forstyrrelser, men som naturlige elementer i samfundsorganismen.

Hvordan indrettede stenaldersamfundet sig efter mangfoldige hjerner, specialer og særpræg og gav dem en meningsfuld plads i helheden? Og hvorfor har moderne samfund en tendens til at ekskludere dem? Kan vi finde en ny måde, at yde dem den støtte, der får dem til at blomstre? 

Jeg fortæller historier fra mine feltarbejder hos oprindelige folk i Amazonas, hvor unge med mentale særpræg ses som gaver fra åndeverden og hyldes som magiske og værdifulde specialister. Og så viser jeg, hvordan skoler og arbejdspladser i dag kan tilpasse sig neurodivergentes forskellige behov via organiske lærings- og samarbejdsmodeller, hvor det enkelte individ ses som en uvurderlig brik i et dynamisk puslespil. 

Det er ikke neurodivergente der er forkerte eller mangelfulde, det er rammerne, der skal være bedre tilpasset til neurodiversiteten. 

Jeg fortæller også, hvordan vi skal forstå neurodiversitet i hjernen som biodiversitet i naturen, og hvordan vi må omstille os til et organisk menneskesyn, der tager hensyn til menneskets mangfoldige natur. Det vi kalder diagnoser er naturlige mentale varianter, som vi skal genfinde værdien af. 

Jeg kommer omkring adfærdsgenetikkens problematiske opfindelse af 'det normale menneske' i 1800-tallet og hvordan denne ide har præget samfundets tendens til ensretning, målinger, individualisme og ideen om det perfekte menneske, der skal kunne alting selv.

Endeligt fortæller jeg om betydningen af maskering, stimming og sensorisk resonans blandt neurodivergente, og hvordan man helt konkret kan designe de fysiske og sociale rammer, så de bliver neuroinklusive og trygge at arbejde, lære og udfolde sig i.  

Budskabet er, at vi må opgive normalitetens ide og i stedet skabe fleksible rammer med tid, plads og overskud til individuelle behov og specialiseringer. 

Gid min chef var høvding - om fremtidens leder

'Fremtiden kalder på høvdingeledelse', er budskabet i det her foredrag. Alt for mange ledere har været drevet af ideen, om at skulle være en autoritet, der er 'hård i filten', og har kontrol med de ansatte. Det medfører ikke kun stressede medarbejdere, det viser sig, at chefen selv mistrives i den rolle.

Det handler om at ændre mindset og indstilling til hvad ledelse, magt og samarbejde betyder. Vi skal tilbage til menneskets oprindelige visdom om at lederen tjener fællesskabet og skal gøre sig fortjent til følgeskab. Modsat hvad man skulle tro - var høvdinge mestre i at lede - med afsæt i værdier som ydmyghed, generøsitet, inspiration og lydhørhed overfor stammens behov. Lige præcist det fremtiden kalder på. Lederen skal være en tjener for fællesskabet - med en tydelig vision, og han eller hun skal rumme diversiteten og håndtere konflikter på tværs af kultur, køn og nye generationer.

I foredraget kommer jeg med eksempler fra mine år i Amazonjunglen og mine møder med høvdinge og shamaner, kvinder og mænd, med særlige evner til at inspirere, hvile i sig selv og holde sammen på flokken. Og så kommer jeg med eksempler på ledere i danske organisationer, der praktiserer en lignende ledelsesstil med stor succes. Det gælder om at forme sit personlige lederskab, så det er tilpasset flokken og dens mange behov. 

WORKSHOPS

Udover foredrag afholder jeg workshops med øvelser, gruppeinddragelse, diskussioner, feedback og inspirerende ritualer.